Kreta er en ø med mange facetter, som tilfredstiller de flestes behov for en vellykket ferie. Vi på SAS Holidays har meget lang erfaring med at arrangere rejser til denne fabelagtige ferieø. De fleste danskere vælger at rejse til den nordvestlige del af Kreta, omkring Chania. Der er to lufthavne på Kreta, Chania i vest og Heraklion i øst.
Hos SAS Holidays finder du et velvalgt hoteludbud, som tilgodeser de flestes ferieønskemål for en rejse til Kreta. I vores udbud af hoteller kan du vælge i mellem små hyggelige og charmerende hoteller, mellemstore familiehoteller eller komplette resort-hoteller. Fælles for dem alle er, at vi på SAS Holidays har prioriteret beliggenheden. Du skal jo på ferie, og dermed skal afstanden og tiden, for at komme til stranden eller til at opsøge en typisk græsk taverna, gerne minimeres.
Har du ikke tidligere været på Kreta, må du simpelthen bare afsted, og har du været der før, er du velkommen igen. Hos SAS Holidays får du altid en god rejse til en rigtig god pris.
Der er mange gode grunde til at rejse til Kreta! Her kommer nogle af dem:
I Grækenland er Ouzo en yderst populær drik. Bare duften af Ouzo får den mest letsindige til at værge sig ved smagen og gør, at det bliver både første og sidste gang. På Kreta drikker man i stedet Raki, som er den rene kamikazemission. Nakkehårene rejser sig, sveden bryder frem på panden, og man hiver efter vejret, men ned skal den. Dem, som ikke har drukket denne ædle drik, har i øboernes øjne aldrig været på Kreta. Har du svært ved at finde på andre undskyldninger, så husk at Raki er godt for fordøjelsen.
Den besøgenes første indtryk er, at Chaniakysten er “endnu en turistfælde”, men intet kan dog være mere forkert. Ved nærmere bekendtskab opdager du, at lokalebefolkningen lever side om side med turistlivet. Blot nogle meter fra hotellernes laguneformede pools, gemmer sig den græske, landlige atmosfære, og endnu længere væk kan man se de grønklædte bjerge, ægte små bondegårde, olivenlunde og vingårde. Forlad derfor turistruterne ind imellem og få en smag på det ægte Kreta.
Dette gælder for øvrigt også Chania, som er en særlig karakteristisk og romantisk havneby. Chania bliver man aldrig træt af, og at spadsere rundt i de små gyder og indsnuse atmosfæren er et ‘must’ på Kretarejsen.